Virksomhedsudvikling
Hvorfor tænke på udvikling af din virksomhed?
Udvikling af virksomheden er andet og mere end at sørge for at pleje kunder og medarbejdere i dagligdagen.
En ejerleder er ofte på en svær og til tider ensom mission, hvor han eller hun skal balancere mellem at holde det fornødne overblik indadtil på driften, og samtidigt have det udsyn mod verden og dens forandringer, der er afgørende for, at virksomheden kan beholde og udbygge sin position i markedet.
Hvis blikket på et tidspunkt er for meget rettet i den ene retning, kan der være sket ting og sager i den modsatte retning. Ændringer som det kan tage tid og kræfter at rette op på.
Overvejelser omkring rettidige organisationsændringer, opkøb, salgsmodning eller generationsskifte bliver desværre tit ofret i den proces. Det kan være svært at overskue eller bare at nå i en i forvejen travl hverdag.
Planlægning og formulering af forretningsstrategi
”Vil du med rette ha´ ry som vis og lærd, så tag det lette og gør det svært” (Piet Hein).
Der findes rigtig mange konsulenter og konsulenthuse, der gerne vil hjælpe virksomhederne og ejerlederne med at lægge en forretningsstrategi.
Vi kan godt sætte os ned og bygge fine strategihuse, beskrive formål, vision, mission og alle dine must-win-battles.
Men vi kunne også bare sætte os ned, drikke en kop kaffe og tale os igennem dine tanker om virksomhedens fremtid.
- Hvilke styrker og svagheder, muligheder og begrænsninger ser du ved virksomheden i dag?
- Hvor i organisationen skal der udvides næste gang?
- Hvordan frigør vi dine ressourcer til produktudvikling og salg?
- Hvem skal tage over, hvis du rammer et vejtræ i morgen?
Jeg hjælper dig med at få tankerne struktureret og nedfældet. Både de bløde ting, som jeg gerne sætter på glittet papir, hvis du vil have det, og de mere hårde ting, som den økonomi, der følger med for at gennemføre strategien. Det sidste kan du læse mere om under budgettering og økonomisk opfølgning.
Vi sætter i fællesskab rammerne for processen og min rolle i opfølgningen på din forretningsstrategi.
Indikativ værdiansættelse
Hvad kan du bruge en indikativ værdiansættelse til?
Det er den fremtidige indtjening, der definerer værdien af en virksomhed, men det er historien, der underbygger den, og som du kan lære af.
En indikativ værdiansættelse kan derfor sætte et pejlemærke for dig og fortælle dig om virksomhedens nuværende økonomiske tilstand, og samtidigt hvilke muligheder, som du har for at forbedre værdien af virksomheden.
En indikativ værdiansættelse er typisk baseret på historiske resultater i bearbejdet form eller virksomhedens egne forventninger til fremtiden. Som navnet antyder er det kun en værdiindikation, der kan bruges til en forventningsafstemning. I og med selve grundlaget ikke undergår en sagkyndig validering, så er en indikativ værdiansættelse behæftet med en større usikkerhed end en komplet værdiansættelse.
En indikativ værdiansættelse kan eksempelvis udføres ved implementering af en ny strategi og derefter med nogle års mellemrum. Ved at beskrive og værdiansætte ”før-tilstanden” synliggøres resultaterne af strategien i takt med de enkelte tiltag gennemføres.
Værdiansættelsen er også ubetinget en del af processen ved strategiske opkøb og frasalg af aktiviteter.
Du kan læse mere om værdiansættelse her.
Kontakt mig
Find vores informationer på kontakt-siden, eller bliv ringet op ved at udfylde formularen herunder.
Ring mig op
Konkurrentanalyse
Du kender forhåbentligt dine konkurrenter i markedet, men ved du også hvordan det gik for dem sidste år?
Kender du din placering i markedet i forhold til dem?
Ved du hvordan dine nøgletal er i forhold til dem?
Jeg kan skræddersy en analyse, der passer på din virksomhed, og gennemgår selvfølgelig også resultatet med dig, så vi sammen kan adressere de områder i din virksomhed, hvor du har mulighed for at forbedre dig i forhold til dine konkurrenter.
Strategiske opkøb
Der er brug for vækst, når en virksomhed ønsker at vokse og udbygge sin markedsposition.
Virksomheden kan vokse ved organisk vækst, der som udgangspunkt er den billigste, men også den mest langsommelig vej. Alternativet er strategisk opkøb, der giver mulighed for at udbrede den eksisterende forretningsmodel til nye markedsområder og kapitalisere på de investeringer, der er foretaget i forretningssystemer og opbygning af knowhow i medarbejderstaben.
Udbygning af forretningen ved strategiske opkøb kan blive et tidskonsumerende projekt for dig, og det er her, at jeg kommer ind i billedet.
Jeg udarbejder et kartotek over mulige opkøbsemner og lave en forudgående regnskabsanalyse på de enkelte emner. På baggrund af denne fortegnelse udvælger vi sammen de emner, der skal arbejdes videre med, og hvor vi skal gå videre med en Indikativ værdiansættelse, inden der rettes henvendelse. Selve henvendelsen til de enkelte emner, hjælper jeg også med.
Jeg kan være din rådgiver gennem hele købsprocessen. Lige fra identifikation, over værdiansættelse og forhandlinger, til udarbejdelse af hensigtserklæring mellem sælger og dig. Forløbet gennemføres i fuld fortrolighed og det er dig, der bestemmer, hvornår i forløbet, at du vil give dig til kende overfor opkøbsemnet.
Frasalg af aktiviteter
Virksomhedsudvikling kan også indebære afvikling af dele af forretningen.
Er der en del af forretningsmodellen, det kunne være et produkt eller en afdeling, der har brug for nye kræfter?
Har en forretningsaktivitet i størrelse eller udformning vokset sig fra den øvrige del af forretningen?
Står du med et nyt produkt, der kræver fremskaffelse af venturekapital fra investorer, for at gøre det færdigt til markedet?Jeg kan være din rådgiver gennem hele processen. Lige fra identifikation af mulige købere eller venturepartnere, over værdiansættelsen og forhandlinger, gennemførelse af due diligence, til udarbejdelsen af hensigtserklæring mellem køber/investor og dig.
Kontakt mig
Find vores informationer på kontakt-siden, eller bliv ringet op ved at udfylde formularen derinde.