Rishøj Ejerrådgivning
Udvikling, optimering & generationsskifte af virksomheder.
Jeg hedder Søren Rishøj, og er indehaver af Rishøj Ejerrådgivning.
Rishøj Ejerrådgivning skaber løsninger for udvikling, optimering og generationsskifte af virksomheder.
Hvis du er ejerleder og gør dig tanker om din virksomheds fremtid, så skal du læse videre nu.
Og når du er færdig med at læse, så lad os tage en kop kaffe sammen.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Ejerlederens rådgiver
Jeg har i 25 år været partner i en landsdækkende revisionsvirksomhed, hvor jeg var personlig sparringspartner for en portefølje af ejerledede og familieejede virksomheder. Så jeg har selv været ejerleder, og som du kan læse om i min historie er jeg vokset op i en ejerleder-familie.
Derfor kender jeg også til, hvad det vil sige at drive sin egen virksomhed på godt og på ondt. Det har givet mig den bedste ballast for at blive ejerrådgiver for din virksomhed.
“Der er et hjerte i mit logo. Det er fordi, at hos mig finder du ejerlederrådgivning med hjertet på rette sted!”
Inden vi går videre, har jeg nogle hurtige spørgsmål til dig
- Er du ejerleder?
- Har du drevet virksomhed i en årrække?
- Savner du en personlig sparringspartner, som du kan dele dine tanker om virksomhedens fremtid med?
- Overvejer du at etablere en bestyrelse eller aktivere den som du har?
- Går du med tanker om udvikling af virksomheden ved tilkøb af aktiviteter?
- Overvejer du at udvide ejerkredsen?
- Overvejer du, hvordan du bedst kan sikre virksomhedens fremtid ved generationsskifte i tide?
Kan du svare ”Ja” til et eller flere af disse spørgsmål, så håber jeg, at du vil læse videre og høre mere om, hvad jeg kan tilbyde dig!
Rådgivning til ejerlederen
Min ejerlederrådgivning kan leveres som
- En-til-en sparring med dig
- Deltagelse i bestyrelse eller advisory board, eventuelt kombineret med investering i minorietsandel.
- Formidling ved køb og salg af virksomhed
- Projektorienterede interim opgaver.
Udvalgte referencer
Automester Givskud – Generationsskifte
”Det var min tidligere revisor, der introducerede mig for Søren Rishøj. Det ligger ikke til Søren at pakke tingene ind, så han lagde ikke skjul på, at processen godt kunne blive noget længere, end jeg lige forventede eller kunne ønske mig. Han havde ret!
Til gengæld har jeg på intet tidspunkt følt mig glemt eller fortabt. Han har arbejdet vedholdende og forfulgt de mange muligheder, som han selv skabte, og de muligheder som opstod undervejs i processen. Søren slipper ikke en sag før den er kørt i helt i mål. Jeg har følt mig tryg i hele forløbet og har fuld tillid til Sørens rådgivning. Han har hele tiden informeret om udviklingen, uanset hvor vi har været i processen. Også selv om klokken er blevet 17 fredag eftermiddag.
Jeg kan ikke forestille mig nogen bedre rådgiver, og jeg kommer til at savne vores næsten faste fredagssnak, kommer det med et smil fra Finn til afslutning”.
N.H. Emballage A/S – En særlig løsning til et enestående tilfælde
”Vi mødte Søren første gang kort før sommeren 2024. Fra begyndelsen talte vi sammen, som om vi havde kendt hinanden i mange år. Vi fik en grundig analyse af selskabet og samtidigt en gennemgang af en række løsningsforslag. Søren forberedte os på, at det kunne være en lang proces. Tæller vi den periode med, hvor vi har haft fornøjelsen af at have Andreas som fabrikschef, kom det da også til at vare næsten to år, før vi var i mål. Som de fleste andre virksomhedsejere, har vi aldrig prøvet at sælge en virksomhed før. Søren hjalp os hele vejen fra start til slut. Han har en sikker hånd på hele processen fra afsøgning af mulige købere, forhandlinger og indgåelse af hensigtserklæring med Andreas over til selskabskontruktionen for vores fælles ejerskab og en finansieringsplan. Et stærkt og tillidsfuldt samarbejde, som vi har været meget glade for.”
TVIS Køkkencenter Grindsted – ny ejergruppe
”Fra begyndelsen af salgsprocessen udarbejdede Søren en profil på køberen og sammensatte et køberkartotek, som vi i samarbejde prioriterede og ajourførte undervejs. Jeg blev løbende orienteret om, hvem Søren havde været i kontakt med, og hvad der var blevet drøftet med køberemnerne. Dialogen har været tillidsfuld, klar og direkte. Det har givet mig stor tryghed og forløbet har overbevist mig om, at jeg valgte rigtigt, da jeg bad Søren Rishøj om at løse opgaven med salg af TVIS Køkkencenter Grindsted.”